Oprindelse, historie, forskning

Træningen som den foregår i Mindfulness, er træning i en bestemt indstilling i sindet. Set fra en buddhistisk munks synsvinkel, en grundtræning i vejen mod oplysning eller Nirvana.

Denne grundtræning har vist sig brugbar og effektiv i Vesten også uden kendskab til den dybere spirituelle kontekst, hvorfra træningen stammer.

I den buddhistiske tradition har horisonten været en absolut udfrielse af lidelse og psykologisk ubevidsthed, hvilket forudsætter et intensivt træningsarbejde over mange år. Samtidig har man opdaget, at selv en mindre ambitiøs træning, men regelmæssig indre træning, kan afsætte forskellige positive effekter, som for eksempel mere balance, sindskontrol, mindre forvirring, øget selverkendelse samt en grundlæggende bedre evne til at navigere mere bevidst gennem tilværelsen.

Historiske og nutidige erfaringer viser, at mindfulness-udøvelse kan påvirke forskellige dimensioner ved et menneske.

I USA har Professor Jon Kabat Zen siden 1979 trænet og udviklet programmer, som har haft stor tilslutning og effekt i det kliniske miljø, hvor fokus har været på stress og smertebehandling, og hvor Mindfulness elementer har bidraget til programmernes anerkendelse.

I Danmark har Vækstcentret i Nr. Snede siden starten af 80-érne trænet og udøvet denne grundtræning, under betegnelsen neutral iagttagelse og valgløs opmærksomhed, samt arbejdet med et dybere niveau i den spirituelle praksis kaldet Dzogchen.

I efteråret 2013 afsluttes den første 3-årige uddannelse i Mindfulness i Danmark på Skolen for Anvendt Meditation under ledelse af Jens Erik Risom, som gennem mere end 30 år har været fast underviser på Vækstcentret i Nr. Snede.

Vækstcentret har ligeledes deltaget i et forskningsprojekt på Århus Universitet under ledelse af Peter Vestergaard Poulsen.

Forskning

Den nyeste internationale forskning, som blandt andet er foregået med tibetanske munke og vestlige meditations-udøvere som har mediteret kontinuerligt gennem længere tid i flere år, påviser en tendens til øget tæthed i den grå substans i hjernen, sammenlignet med mennesker som ikke har mediteret.

Nogle forskere taler om at der sker en påvirkning af neurotransmitterne (signalstofferne) i synapsespalten, hvilket påvirker hjernefunktionen.

Forskningen på Århus Universitet har påvist en større tæthed i den grå masse i et område i frontallapperne, samt i den forlængede rygmarv. Peter Vestergaard Poulsen taler om en tættere og mere kompleks forbindelse mellem nervecellerne.