Individuel terapi i Roskilde.

ældre kvinde sidder eftertænksomt i strandkanten

Individuel terapi.

Selvkendskab og personlig udvikling.

Terapi handler om at lære dig selv og dine reaktionsmønstre bedre at kende, gennem udforskning af såvel dit indre som dit ydre liv.

Opmærksomheden vil være rettet mod en dybere og mere integrativ forståelse af din livssituation. Hvilket kan åbne for nye indsigter og nye måder at handle på.

At arbejde på at udvikle og udfolde dine egne ressourcer og kvaliteter, opleves som øget livskvalitet og tilfredshed samt større accept af dig selv.

Du får større forståelse af dig selv og din situation. Din selvopfattelse ændres – og du bliver i stand til at forholde dig til dig selv på en ny måde.

en mand tegner sit eget spejlbillede

Hvorfor er der brug for terapi?

Nogle henvender sig fordi de føler sig triste, modløse, forvirrede eller har en oplevelse af at være kørt fast. Det handler måske om problemer i relation til andre mennesker. Måske om følelser omkring sig selv som for eksempel angst, skyld, skam, ængstelse eller manglende selvværd.

For andre er grunden til at starte i individuel terapi, udsprunget af et ønske om personlig udvikling og indre vækst.

Terapi er din personlige proces.

Terapi er en proces, hvor du sammen med psykoterapeuten afdækker uhensigtsmæssige vaner, mønstre og spændinger. Ofte spændinger som bygger på smertefulde oplevelser.

Ivan sidder med kvindelig klient i en samtaleterapi

Selvudvikling er en form for naturlig forlængelse af terapi, og er en samlet betegnelse for de mange metoder der fremmer selvkendskab.

Bevidstgørelsen hos dig skabes, ud fra vores terapeutiske referencerammer gennem samtale, kropsopmærksomhed, visualisering, awareness, kreative udtryk samt drømmearbejde.

Mindfulness – en naturlig del af terapien.

Mindfulness meditation kan også være hjælpsomt i det terapeutiske arbejde. En sådan træning støtter op om din selverkendelse, personlige udvikling og selvregulering.

Mindfulness er en træning der giver mulighed for, at du bliver bedre i stand til at mærke dig selv, idet opmærksomheden rettes indad mod dig selv. Hermed kan der opstå større klarhed, i forhold til hvad der rører sig i dit indre personlige liv.

Målet for et sådan terapeutisk arbejde er større selvkendskab, og evnen til dybere og mere kærlig accept af dig selv og den du er.

En sådan ændret holdning bidrager positivt i din relation til andre mennesker. Du kan opleve det som at fylde dig selv mere ud og at stå ved den du er.

Temaer.

I terapi kan der fx arbejdes med temaer og spørgsmål såsom:

  • Hvorfor holder jeg mig tilbage
  • Hvorfor kommer jeg tit til at føle mindreværd
  • Hvorfor har jeg svært ved at sætte grænser
  • Hvordan bliver jeg bedre til at sige fra
  • Hvorfor føler jeg mig energiforladt
  • Hvorfor kan jeg ikke samle mig om noget
  • Er jeg på den rigtige arbejdsplads ... jeg ved jeg indeholder ubrugte ressourcer
  • Hvorfor er jeg så vred
  • Hvordan bliver jeg bedre til at bede om hjælp
  • Hvordan kommer vi videre med vores forhold
  • Hvordan kommer kærligheden til at fylde mere
  • Skal vi skilles
en nip-napper med ordene LIFE og BALANCE ligger i sandet
  • Hvordan får jeg mere glæde og spontanitet i livet
  • Hvad er meningen med mit liv
  • Hvad består min kerne af
  • Hjælper det at bede en bøn

Stress, angst og depression.

en rund kugle forsøges placeret ovenpå en stabel af 6 balancerende sten

Hvor meget kan du klare før læsset tipper?

Terapi i kombination med Mindfulness Meditation bidrager til en større grad af selvkendskab og tilstedeværelse i livet her og nu.

Nyere forskning tyder på at Mindfulness Meditation har en betydelig positiv effekt på tilstande som stress, angst og depression, idet sindet og nervesystemet hjælpes til at falde til ro.

Stress

Stress er kroppens måde at reagere på, når man står i en uholdbar situation over længere tid. Årsagen kan være reelt urimelige krav som stilles udefra, eller alt for store krav som vi stiller til os selv, uden helt at vide af det.

Stress er kendetegnet ved en række psykiske reaktioner som f.eks.:

  • At man har svært ved at slappe af
  • At tankerne kører rundt i hovedet
  • At man har svært ved at sove
  • At man oplever følelsesmæssig ubalance såsom irritation, surhed, vrede, tristhed eller anspændthed.

Hvis stress står på i længere tid, kan det udvikle sig til angst, depression og aggressiv adfærd.

Terapiens mål.

Vi ønsker at hjælpe dig i din udviklingsproces i retning mod større glæde, frihed og livs-udfoldelse. Vi ønsker at støtte op om en proces, hvor du kommer i dybere kontakt med dig selv og din essens, og at hjælpe dig med at bryde ubevidste vaner og mønstre samt at finde nye måder at tænke og handle på.

Det gør vi ved at møde dig med opmærksomhed, accept og medfølelse, at kommunikere ærligt, klart og nænsomt til dig samt at have kendskab til den nyeste viden indenfor vores område.

4 sten i formation så de balancerer på hinanden

Terapi er et værdifuldt redskab for dig der ønsker en bedre kontakt til dig selv … Psykoterapi er en vej til fordybelse og øget selvindsigt – og et liv i større balance.

Terapi har fokus på:

  • At forstå symptomer
  • At bearbejde årsager og ændre de uhensigtsmæssig mønstre eller vaner

Der arbejdes hen imod:

  • At blive mere bevidst om egne behov
  • At blive mere fortrolig med egne og andres grænser
  • At være tilstede her og nu
  • At opleve større livsglæde
  • At føle større selvværd og selvtillid

Terapeutiske metoder.

Helle sidder med mandlig klient i en terapisamtale

Bevidstgørelsen hos dig skabes, ud fra vores terapeutiske referencerammer gennem samtale, kropsopmærksomhed, visualisering, awareness, kreative udtryk samt drømmearbejde.

Den første samtale.

en vej ses lige så langt øjet rækker iblandt mark og skov. Forrest på vejen står der START.

Nogen ved allerede ved den første samtale, hvad de ønsker at tale om og få hjælp til … For andre er det mere uklart, de mærker måske bare at de ikke har det godt.

Ud over at den først samtale bruges til at indkredse hvilke udfordringer du kommer med, danner vi os samtidig et indtryk af om vi kan arbejde med dine udfordringer.

Tilsvarende har du mulighed for at mærke efter, om du har lyst til at forsætte samtalerne her i Roskilde.